Middag i mørket i Aalborg

Tag venner, familie eller kollegaer med til en anderledes middag på Duus Vinkælder, hvor I kan nyde en treretters gourmetmenu i total mørke. I vil få en unik sanseoplevelse, når I skal smage på maden og udforske tallerken og bord i fuldstændigt mørke. Når I ikke har mulighed for at bruge synssansen, aktiveres og udfordres de andre sanser, således at I vil opfatte hinanden, rummet og maden på en helt ny måde. Samtidigt ændres jeres oplevelse af hinanden, fordi I skal finde en anden måde at kommunikere på, når ansigtsudtryk og fagter ikke giver mening. Undervejs i arrangementet kan I forvente et underholdende indslag. I kan læse en anmeldelse af arrangementet her.

Aftenens menu varierer fra gang til gang. Arrangementet afholdes på Duus Vinkælder, Østerågade 9 i Aalborg.

Billet Salg

Herunder har du mulighed for at bestille en billet til et af vores kommende arrangementer. Du er også altid velkommen til at ringe til os for at bestille billetterne.
Hvis I er en større gruppe på mere end 20 personer, som ønsker at afholde en 'Middag i Mørket', er der mulighed for, at vi kan finde en dato til jeres arrangement. Ved private arrangementer vil prisen variere afhængigt af, hvor mange deltagere I er. Hvis I ønsker at booke en dato til en polterabend, familiefest, fødselsdag eller noget andet så kontakt os her eller på tlf. 98 12 50 56.

Vælg en dato & bestil en billet

Booking: For booking send e-mail til duus@stofanet.dk med antal og dato

Foto: Martin Damgård

Firma-arrangement

Ønsker du at give dine kollegaer en unik sanseoplevelse, hvor I får mulighed for at opleve hinanden på en ny og anderledes måde? - så invitér dem med til en Middag i Mørket! Hvis I samtidigt ønsker at styrke sammenhold og relation, er der mulighed for, at vi tilrettelægger en aften med fokus på teambuilding og opgaveløsning i mørket inden middagen. Du kan kontakte os her på hjemmesiden eller ringe til os på 98 12 50 56, så tager vi en snak om, hvordan vi kan danne rammerne om jeres næste firmaarrangement.

Personaleevent

Hvis du vil give dine kollegaer en utraditionel firmamiddag, så invitér dem med til Middag i Mørket. I vil få mulighed for sammen at få en sansefuld oplevelse, som styrker sammenholdet og giver jer meget at snakke om efterfølgende. I er meget velkomne til at kontakte os her eller på telefon 98 12 50 56, så finder vi sammen en dato, som passer jer.

Teambuilding

Til et teambuilding-arrangement får I mulighed for at lære hinanden at kende på en helt anderledes måde. I skal i fællesskab løse forskellige opgaver i mørket inden middagen. Der er mulighed for, at vi kan tilrettelægge middagen som en del af et samlet forløb, som er tilpasset netop jer. Ønsker I en teambuilding-oplevelse, så ring på telefon 41 28 01 80.

Special-arrangement

En Middag i Mørket kan tilrettelægges som specialarrangement med fokus på et særligt tema. Vi er meget åbne over for gode idéer, så hvis du har et særligt ønske til en tematiseret aften, er du velkommen til at kontakte os. Vi har tidligere afholdt specialarrangementer i samarbejde med Energi Nord og Dansk Blindesamfund.

Lys i mørket

Denne aften blev arrangeret i samarbejde med Energi Nord i forbindelse med deres projekt ’Lys i Afrika’. Middagen i mørket blev lejlighedsvist afsluttet med, at der blev tændt et lys og tankerne gik til Afrika.

Dansk Blindesamfund

Til dette arrangement havde blinde og svagtseende inviteret deres pårørende med til en anderledes aften, hvor de havde en fælles oplevelse af at nyde en middag under samme præmisser.

Din idé

Hvad er din idé? Hvis du har en fantastisk idé til et anderledes arrangement, så skriv til os her.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, gode idéer til arrangementer eller noget helt tredje, er du meget velkommen til at skrive til os herunder.





Adresse
Duus Vinkælder
Østergade 9
9000 Aalborg
98 12 50 56
duus@stofanet.dk